Strid

Vi hader alting (1998) og Jorden går under i år 2000 (1999) er de karakteristiske titler på Hr. Strids tidligere albums. Dette bind, med striber fra Politiken, lever helt op til de tidligere og overgår dem suverænt. Politisk satire på det mest infantile plan, nedgørelse af navngivne medlemmer af åndseliten, latrinære vittigheder og en nærmest psykedelisk tegnestil, alt sammen går op i en højere, og meget morsom enhed, her i historien om den klonede Poul Nyrup Rasmussen, Lykketofts rænkespil, og turen gennem Carsten Jensens mave. Forrygende morsomt, og de tidligere sammenligninger med Rune Kidde kan man godt lægge på hylden, Strid er helt sin egen. Udnyttelsen af collage-teknikken, hvor gamle seriehelte uforvarende, og meget mod deres vilje bliver blandet ind i seriens gale univers, er sublim. Denne gang går det ud over Jens Lyn og Dr. Zarkov, i kommende afsnit er det Rip Kirby. Ret så morsomt.

Read the full assessment

Strids ordløse billedunivers henvender sig lige så meget til voksne som til børn.

I 2007 udsendte Jakob Martin Strid den poetiske og fabulerende forvandlingsfortælling Decimal 0.4, uden intrige eller morale, men med et uimodståeligt visuelt overskud. Den nye udgivelse følger i forgængerens fodspor. En række kortere og længere historier præsenterer et overflødighedshorn af grafisk overstadighed, kombineret med en sprudlende fortælleglæde. Det er ikke de store ting, der sker i Strids små handlingsforløb, men det er måden, de sker på. Med den lille Strid og hans kat som gennemgående figurer møder læseren både graffitimalende rum-autonome, efterladenskaber fra den russiske vinterkrig og stenmonumenter i en Indiana Jones-agtig jungle. Miljøbevidsthed og glæden ved at skabe og udforske er et par af de underliggende temaer, som formidles helt uden løftede pegefingre i Strids ekstremt letlæselige streg og i en dejligt klar og slagkraftig farvelægning.

Jakob Martin Strid er tydeligt påvirket af både Hergé, Moebius og Deleuran, men har forlængst bearbejdet inspirationskilderne til en personlig og uhyre let genkendelig udtryksform.

De 160 sider i albummet er hurtigt bladret igennem, fordi der ikke er nogen tekst til at sinke øjenbevægelserne. Til gengæld rummer de sprængfyldte sideopslag, som ind imellem antager karakter af myldrebilleder, rigtig meget stof til adskillige gennemlæsninger, og indholdet giver helt sikkert læseren lyst til at starte forfra efter endt (billed)læsning.

Read the full assessment

I Strids verden er alt muligt: Strid er stadig optaget af sin samtid – han går ikke mere efter personen, men sagen forfølger han gerne. De voksne kender sikkert Jacob Martin Strid bedst fra hans satir...

Read review