Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Strik - find din indre ro


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jette Andreasen

2007

Disse strikkeopskrifter i det blødeste alpaka vil tiltale alle, der holder af en varm, feminin stil.

Forfatteren er norsk. Hun har udgivet flere bøger, men dette er den første, som er oversat til dansk. Naturen er en væsentlig inspirationskilde. Farverne er derfor også naturens egne i råhvide, grå og brune nuancer suppleret af en smule lyserødt. Der er brugt 5 forskellige garntyper fra det helt tynde til det mere robuste. Der er udførlige vejledninger til modellerne, der spænder bredt fra huer, vanter, tasker og benvarmere til sweatre, tights, sjaler, tæpper og puder. Alt strikket i fine mønstre, som giver struktur men kræver lidt øvelse. Modellerne vises på stemningsskabende fotos i naturen, og stemningen er en vigtig detalje. Der opfordres bogen igennem til at bruge strikning til at finde indre ro. Derfor finder man også en række filosofiske betragtninger, små digte og åndedrætsøvelser.

Af nyere strikkebøger med vægt på det feminine findes Feminin strik, 2007. Heri ses også et par opskrifter i alpaka.

En fin gennemarbejdet strikkebog med opskrifter til en hel garderobe i blød alpaka.