Stumpen stiftede vi første gang bekendtskab med i Der bor en baby i mors mave (93/ 41). Nu er Stumpen kommet hjem fra hospitalet til far og Jacob, og det at få en baby i huset er til at blivebåde forpustet og udmattet af. Stumpen er både højrøstet, opmærksomhedskrævende og af og til direkte uappetitlig. Alt er som i forrige bog oplevet gennem storebror Jacobs øjne. Til trods for atStumpen tager hele scenen og ikke er lige så god til at lege, som Jacob havede forestillet sig, er han revnefærdig af stolthed og fyldt af kærlighed til det lille væsen, der tyranniserer familien.Illustrationerne er som i forrige bog om Stumpen flade akvareller, dog i lidt lysere toner og uden løft- og kigflapperne, som vi så det der. Tegningerne er på det jævne, men formidler med sitmyldrende liv fornemmelsen af det lykkelige kaos, der eksisterer i familien. Bogen kan fungere som et fornuftigt supplement til bøgerne om glæderne og sorgerne ved at blive storebror / søster. Fra4 år.