En flot og appellerende fagbilledbog om stunt som motion, leg og livsstil, d.v.s. at der arbejdes både teknisk og dramatisk. Bogen er på 12 kapitler, og det første gør i tegning og tekst megetud af opvarmningen og dens betydning. De sidste tre kapitler handler om massage, hjemmeøvelser og sikkerhedsmomenter. De øvrige er om fald, slag, spark, kast, reaktioner, improvisationer ogvåbentræning med attrapper. Teknikken og dramatikken beskrives i en tospaltet tekst, der støttes og suppleres af flotte farvebilleder. Teksten er let causerende og ikke specielt rettet mod børn,men den kan selvlæses og forstås omkring 13-14 år, mens billedsiden kan nydes tidligere. Som indgang til hvert kapitel er der et helsides actionpræget farvefoto, mens de øvrige fotos ofte er småtrin for trin serier med seperat tekst. Stunt er skuespil og kræver utrolig megen træning, og der må ikke slækkes på sikkerheden. Bogen kan måske bruges af børn, men hovedmålgruppen må være unge ogvoksne, der kan selvtræneefter den. Den kan også bruges som inspiration for folkeskolens lærere og andre, der evt. sammen med David Hundebølls: Stunt- endramatiskmulighed, 1991, kan sammensætteundervisningsforløb.