Ungdomsbog om et par unge fyres jagt efter spænding, primært i det københavnske graffitimiljø. Der er meget lidt kød på personbeskrivelsen. Bedst er bogen i sin fremstilling af det særlige miljø omkring de københavnske jernbaner med de forskellige typer, der færdes der. Henvender sig til unge fra ca. 13 år med interesse for den beskrevne subkultur. Fortælleren er Per, alias Ace, der er ved at droppe helt ud af gymnasiet. Sammen med vennen Per driver han planløst ud og ind af forskellige ungdommelige subkulturer. I virkeligheden er de bedst tilpas, når de i fælleskab dyrker deres altopslugende interesse, graffitimaling på togene. Bortset fra deres hærværk skildres de som ret harmløse uden samfundsomstyrtende tendenser. De drives af en trang til spænding, men sjovt nok også af en interesse for tog. Ace bliver helt lyrisk, når han fx beskriver Københavns hovedbanegård som byens hjerte med skinnerne som arterier og blodårer og togene som blodet og byens puls. Ellers er sproget præget af en staccato-rytme, der fastholder en række øjebliksbilleder og effektivt afspejler drengenes pumpende adrenalin i aktionsøjeblikket, gavmildt isprængt graffitimiljøets indforståede slang med flittigt brug af engelske ord og vendinger. Stilen brydes undertiden af faktaprægede afsnit om fx spraydåsernes udvikling, S-togenes historie og DSB's tiltag mht. at beskrive og begrænse graffitien.