Books / nonfiction

Succes på alle bundlinjer : glade medarbejdere, glade kunder, økonomisk overskud


Description


Opskrifter på hvordan tillid, ansvar og selvledelse kan gøre en virksomhed til en god arbejdsplads, hvor der fokuseres på medarbejdernes personlige kompetencer og relationer, plads til handlefrihed og engagement.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Aug. 2014

By

By

Birgit Hald

d. 21. Aug. 2014

Bogen henvender sig primært til ledere, men de mange medarbejdere med interesse for hvordan arbejdslivet kan blive mere meningsfuldt, kan også få glæde af at læse med, og de behøver ikke kende noget til hverken ledelsesteori eller selve emnet i forvejen.

Kurt Herbert Sørensen (KHS) har været leder i mere end 35 år og holder foredrag om arbejdsglæde, ledelse og virksomhedskultur. Bogen bygger på hans personlige erfaringer som fodboldspiller på Vejle Boldklubs førstehold og senere som HR-direktør i Middelfart Sparekasse, der tre gange blev udnævnt til Danmarks Bedste Arbejdsplads. Han argumenterer for at managementledelse ikke passer til service- og oplevelsessamfundet, og at det kan betale sig at investere i såvel uddannelse som udvikling af personlige kompetencer for alle medarbejdere. Selvledelse og ansvar giver glade medarbejdere, og de giver glade kunder. Bogen er skrevet med engagement i en let tilgængelig personlig stil med konkrete eksempler, og den er helt blottet for teori.

Blandt nyere titler er bogen mest på linje med Vi er bedst, når vi er glade, 2013, mens Arbejdsglad : sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere, 2014 har fokus på stress, og Anerkendende følgeskab : når organisationer lykkes, 2012 primært er henvendt til den enkelte medarbejder.

Med udgangspunkt i egne erfaringer beskriver KHS i en nemt tilgængelig stil hvordan tillid, ansvar og selvledelse gør en virksomhed til en god arbejdsplads med glade medarbejdere og kunder.