"Oftest ligger Jeff Tweedys lavmælte vokal og akustiske guitar helt fremme i lydbilledet med sønnike Spencers knastørre trommer som behersket indpisker. Den slags kan sagtens fungere, men man savner generelt nogle mere mindeværdige melodier til at opveje det overvejende spartanske lydbillede. Så fungerer det langt bedre, når duoen arbejder med nogle mere udvidede og kantede arrangementer. Som på den urolige »Diamond Light Pt. 1«, hvor Spencer Tweedy under huggende, dissonante orgler for alvor viser sit værd bag trommerne. Eller den dynamiske »Slow Love« hvor farmand Jeffs fine melodi svøbes i meget malende, spøgelsesagtige baggrundsvokaler. Den slags detaljer er der for lidt af på disse 20 numre. Og det får albummet til at virke unødvendigt langt og i perioder underligt uvedkommende".