Sultanens juvel

Der er altid håb forude - også når man efterlader sin hovedperson i en situation, der kun kan gå den uigenkaldelige sidste vej. Det beviser K. Hickman i sin efterfølger til Det gyldne bur, et historisk, romantisk kærlighedsdrama, som det er helt nødvendigt at have læst først.

I Det gyldne bur fortalte Hickman 2 parallelle kærlighedshistorier, et nutidigt og et historisk. I efterfølgeren er det kun den historiske del, der fortsættes, og det er godt. Det har givet plads til flere detaljer og større autenticitet, og selvom den foregår i det farverige Venedig med kurtisaner, rigmænd, købmænd, nonner, sammensværgelser og djævelskab, er der en underliggende forstemthed i bogen. Ret beset er der ingen, der er lykkelige eller bare i nærheden af at være det, livet på ethvert plan er betinget at de vilkår, der på forhånd er givet. Det er stadig Paul og Celias kærlighedshistorie, det gælder, Paul, som er ved at drikke sig ihjel og Celias skæbne, ingen kender. Men mange har en rolle i spillet, Pauls tjener, en ung nonne, en kvindelig gøglertrup med et havfruebarn og en kostbar diamant. Vellykket både i sproglig sanselighed og spændingsniveau. Dragende forside med mystik og maskespil.

De, der har sukket efter nyt fra Judith Riley, vil synes rigtig godt om Hickman.

Spændende efterfølger til Det gyldne bur, 2008 med både drama, kærlighed og sammensværgelser i Venedig år 1603. Men også med en grundlæggende alvor, som giver bogen mere kant end den første.

Read the full assessment