I afdøde museumsdirektør Peter Riismøllers store forfatterskab findes gennem en årrække nogle privattryk. 1966 udkom "Sultegrænsen på denne måde. En udvidet udgave fulgte i 1971, og her er 2.udgave, der helt er identisk med 1971-udgaven, men har fået tilføjet en værdifuld biografisk indledning og en afslutning ved museumsleder Søren Nancke-Krogh samt et par nye fotografier og etregister. Riismøller, der var husmandssøn havde et eget indædt, selverfaret forhold til bogens indhold: en lidt ustruktureret beskrivelse af sundheds- og ernæringsforholdene for den jævne nordjydei de sidste 400-500 år på baggrund af sociale skel, historiens gang, landbrugsdriftens udvikling, visende, at først hen i dette århundrede kunne alle regne med at overleve. Ingen vil upåvirket læsedette stykke socialhistorie, som tiden kun har arbejdet for. At uforstand og fattigdom startede sandflugten, fjernede skovene, ofte gav folk en utilstrækkelig og forkert ernæring, og at deralligevel er folk, der påtrods af alle odds har klaret sig, skulle kunne forstås i disse miljø- og nyfattigdomstider.