Books / nonfiction / opskrifter

Sund hverdagsmad : salater & grøntsagsretter : 51 næringsberegnede opskrifter fra DiætistHuset


Description


Kogebog med inspiration til at gøre grøntsager til hovedingredienser i den daglige kost.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2020

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 27. Aug. 2020

51 sunde hverdagsretter fra DiætistHuset til alle, der gerne vil lave sund hverdagsmad med grøntsager.

Bogen indeholder ca. 25 siders information om frugt og grønt samt lidt om opskrifterne. Der er opskrifter på: Salater, Varme retter & tilbehør, Supper & shakes, Dip, dressinger & tilbehør samt et kapitel med mad med et tvist. Opskrifter og billeder er traditionelt opsat og der er notesider bagest i bogen til egne notater. Det er 2. udgave. 1. udgave udkom i 2015 og var på 323 sider. Denne er på 135 sider. Der er 51 opskrifter i begge bøger. Der er skiftet lidt ud i opskrifterne, men opskrifternes inddeling og opbygning er den samme. Den udførlige beskrivelse af de forskellige vitaminer er fjernet i den nye udgave, hvor der til gengæld er beregnet portionstabel bagest i bogen.

Indbydende og overskueligt bud på en sund mad-kogebog. Den nye udgave er lettere og mindre teoretisk, og forsiden er mere tidssvarende og skarp.

Efter 1. udgave udkom i 2015, er der kommet en del kogebøger med sundere hverdagsmad. Bl.a. Lidt lettereHverdagsfavoritter og HverdagsfavoritterEfter 1. udgave udkom i 2015, er der kommet en del kogebøger med sundere hverdagsmad. Bl.a. Lidt lettere og .


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2015

By

By

Louise Urban Andersen

d. 4. Aug. 2015

Inspiration til at gøre grøntsager til hovedingredienser i den daglige kost. Bogen kan læses af alle, der ønsker et sundere liv.

Bogen fokuserer på frugt og grøntsagers gavnlige virkning for kroppen. Opskrifterne er uden kød, men kan ifølge anvisningerne indtages sammen med kød. Der er en række gode råd til at spise mere frugt og grøntsager, og der er en oversigt over de forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter, samt hvilke frugter eller grøntsager, der indeholder dem. Læseren præsenteres for en kalorietabel, råd om at spise råvarer i sæsonen og økologi. Der gives praktiske eksempler på at indtage "6 om dagen" og inden opskrifterne er den en vejledning i at bruge dem. Opskrifterne er inddelt i fx salater, varme retter, dip, dressinger og tilbehør. Ved hver opskrift er der med et ikon markeret, hvilken type kød, retten bedst egner sig til. Undervejs i opskrifterne beskrives bl.a. rødbede og grønne bønner ift. oprindelse, sæson og smagsbeskrivelse.

Bogen indeholder forholdsvis kendte retter såsom kartoffelsalat og broccolisalat. Størstedelen af retterne er dog mere eksotiske, fx Thai salat og rødbederuller i rispapir. Opskrifterne virker lette at gå til, og de ledsagende billeder er yderst delikate.

Interessen for emnet vokser støt, så der er udgivet en del bøger, der minder om denne, fx Sunde grønne retter.


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2015

By

By

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 4. Aug. 2015

Sund hverdagsmad er en bog for dig der gerne vil spise sundere - alt er tilladt men med måde. Egnet til alle.

Bogen indeholder først nogle indledende afsnit om bogens opbygning og hvordan opskrifterne bruges. Herunder følger afsnit om energi- og aktivitetsbehov, fedt, kulhydrater, proteiner vægttab og vedligehold af vægt. Herefter følger 54 opskrifter fordelt på morgenmad, mellemmåltider, frokost og aftensmad. Bogen slutter af med en liste over fødevarer indeholdende 50 kalorier og en portionstabel. Opskrifterne følger DiætistHusets principper og kan bruges som supplement til personlige kostplaner fra DiætistHuset.

Bogen er let at overskue og letforståelig. Alle opskrifter er lette at udføre og ingredienserne er alle nogle der kan købes i det lokale supermarked. Alle opskrifter følges med billeder der er flotte og indbydende. Forsiden er dog ikke en der skiller sig ud og den kræver måske noget ekstra formidling. Dog vil lånere der kender til DiætistHuset og Fodmap efterspørge bogen.

Der er udgivet to bøger om fodmap på dansk Low fodmap dietLow FODMAP diet 2 og Low FODMAP diet 2. Nærværende bog ligger fint på linje med disseDer er udgivet to bøger om fodmap på dansk Low fodmap diet og . Nærværende bog ligger fint på linje med disse.