Books / nonfiction / pjecer

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen : inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden


Description


Stort set alle virksomheder har i dag sundhedsfremmeordninger rettet mod mindst én af de fem KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress). I de færreste tilfælde er der dog tale om systematiske og målrettede initiativer. Denne publikation præsenterer derfor en 5-trinsmodel og en køreplan, der kan vise den enkelte virksomhed, hvordan den kommer videre i arbejdet hen imod en strategisk funderet sundhedsfremmeindsats. Sundhedsfremme på arbejdspladsen markerer et paradigmeskift i vores syn på arbejdslivet og dets muligheder. Det traditionelle arbejdsmiljøarbejde har som mål at hindre de ansatte i at blive ramt af arbejdsulykker eller blive syge og nedslidte af arbejdet. Fremtidens indsats for sundhed og trivsel på arbejdspladsen skal ud over dette sikre, at arbejdslivet bidrager positivt til vores sundhed - og således gør os mere sunde, end hvis vi undlod at gå på arbejde.