Sundhedsøkonomi giver en grundlæggende beskrivelse af de økonomiske mekanismer, der gælder i sundhedssystemet, og det er den mest omfattende fremstilling på dansk. Bogens indhold Bogen beskriver samspillet mellem patienter, sundhedsvæsen og finansieringssystem og belyser betydningen af privat versus offentlig finansiering. Bogen gennemgår desuden, hvordan diagnoserelaterede grupper, brugerbetaling og kvalitetsjusterede leveår kan inddrages i de sundhedsøkonomiske overvejelser. Bogen fokuserer på tre hovedområder: •Sundhedsvæsenets økonomiske mekanismer •Økonomisk evaluering •Generelle kapitler om forebyggelsesøkonomi, markedet for medicin og måling af produktivitet Målgruppe Sundhedsøkonomi er tiltænkt sundhedspersonale, der har brug for viden om sundhedsøkonomi, samt økonomer, der skal have indsigt i de specielle forhold, der gælder sundhedsøkonomien. Bogen henvender sig til masterstuderende, studerende på professionsuddannelser og for en række kapitlers vedkommende også til studerende med en økonomisk baggrund og uddannelse.