"De lidt mere sørgmodige tekster klæder hendes hæse vokal rigtig fint, og det tilføjer et fint lag til Tove Los ellers urokkelige, selvsikre persona ... Sårbarheden gør 'Sunshine Kitty' mere jordnær (...) og skaber en mere dyster, blåtonet popstemning, end man tidligere har fornemmet fra svenskerens hånd. Stemningen, attituden og teksterne er lige i øjet. men der er bare noget, der ikke helt spiller ... Hendes melodier lyder ofte unaturlige og kontraintuitive over akkorderne, der i øvrigt er søvndyssende ensformige ... det er (...) ikke fordi, at der er tale om direkte dårlige popsange. Men hvor ville det dog have været et meget mere spændende album, hvis Tove Lo højnede sit musikalske ambitionsniveau, så det faktisk ville matche hendes attitude og tekster".