Books / fiction for children / roman

Sure Sara og Jesper Næsvis


Description


Prinsesse Sara er altid sur. Den, der får hende til at le, bliver konge. Det lykkes ikke for nogen. Så prøver Jesper. Kan den slæde, han får på vejen, få Sara til at le?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Aug. 2004

By

By

Lene Nissen (skole)

d. 30. Aug. 2004

Nr. 5 og 6 i serien Gamle folkeeventyr frit fortalt er glimrende tilbud til begynderlæsere. Serien genfortæller gamle danske og udenlandske folkeeventyr med en overskuelig tekst, som også i en bearbejdet version bibeholder eventyrets fortryllelse. Historien er delt i kapitler, teksten i små afsnit af 2-10 liniers længde, og der er max. 5 ord pr. linie. Begge bøger har farveillustrationer på hvert opslag. I Sure Sara og Jesper Næsvis fortælles historien om prinsessen, der ikke kan le, før Jesper drager ind på slotspladsen med en hel kæde af folk på slæden. Sara ler, og de bliver gift. Historien er illustreret af Kim Dalsgaard, hans karikerede og tegneserieagtige stil er med til at gøre historien rigtig underholdende. I Peter og Poul - og de tre trolde går de to fattige drenge ud i verden for at skaffe mad til familien. På vejen møder de tre trolde, der vil spise dem. Heldigvis har troldene kun et øje tilfælles. Det får drengene fat i. Ved list narrer de en formue fra troldene og kan tage hjem. Denne historie har noget mere afdæmpede illustrationer af Frede Fabek. Bøgerne er velegnede både til selvstændig læsning og til brug i et eventyrforløb i undervisningen, hvor også større læsesvage elever vil have fornøjelse af dem.