"Folk-stemningen er erstattet af en blanding af indierock og tyggegummipop, men den markerede rytme forbliver gennem de nye sange. Stemmen fortsætter med at fascinere med Joni Mitchell-agtige falsetglidninger. Nogle numre virker overarrangerede (...) Flertallet er ensidige, nogle gange desperate kærlighedserklæringer fyldt med sex, angst, vrede, panik og lyst til flugt".