Film / fiction / drama

Surveillance


Description


To FBI-agenter ankommer til en flække, hvor de skal afhøre tre personer, som har overværet en serie mord. Vidnerne fortæller en historie om uhyrlige hændelser på landevejen, og en lokal politibetjent har bestemt ikke rent mel i posen. Men det har FBI-agenterne ej heller!

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 22. Dec. 2010

Surveillance, 2008 er en voldsfikseret, langsomt fortalt thriller, hvor splattereffekter er en del af det visuelle udtryk. En målgruppe er svær at definere, fordi filmen mangler et originalt incitament eller plot, der kan retfærdiggøre handlingens ubehagelige overgreb og mordskildringer. Der skiltes med navnet David Lynch, men han er kun executive producer og kan ikke tages til indtægt for mulige kvaliteter. Det er datteren, Jennifer Lynch, som har instrueret.

To FBI-agenter ankommer til en lille flække, hvor de skal afhøre tre personer, som har overværet en serie mord. Vidnerne - en pige på otte år, en lokal politimand og en vind og skæv kokainsniffende kvinde - fortæller en historie om uhyrlige hændelser på landevejen, og politibetjenten har bestemt ikke rent mel i posen. Men det har FBI-agenterne ej heller, for de er i virkeligheden de skyldige seriemordere og elskende, der tænder helt vildt på vold og sprøjtende blod! Jennifer Lynch har ikke instrueret mange film, men kendes for den sære "Boxing Helena" fra 1993. Hendes intention med Surveillance er at fortælle noget om sandhedens relativitet og ondskabens væsen og rod, så Akira Kurosawas mesterstykke Rashomon, 1950 lurer i baggrunden.

Elskende på voldelig udflugt genkendes fra mere vellykkede værker som Bonnie og Clyde, 1967 og Natural born killers, 1994.

En ubehagelig og mislykket film med et persongalleri af grinende psykopater, der bliver opstemte af vold og pludselig død.


Information

d. 13. Feb. 2009

By

By

Christian Monggaard

d. 13. Feb. 2009


Filmmagasinet Ekko

Nr. 46 (2009)

By

By

Lars Bukdahl

Nr. 46 (2009)


Jyllands-posten

d. 29. Jan. 2009

By

By

Sophie Engberg Sonne

d. 29. Jan. 2009