Books / fiction for children / spænding

Sværdets søstre. Bind 1


Description


Japan i det 13. århundrede. Søstrene Kimi og Hana har mistet deres far og deres brødre der blev myrdet af deres onkel. Forklædt som drenge begiver de sig til Mester Gokus samuraiskole. Målet er hævn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2008

By

By

Ulla Møller

d. 1. Sep. 2008

Til piger fra 12 år der elsker en dramatisk historie med action og store følelser - og drengene må godt læse med. Interesserer de sig samtidig for Japan og den gamle samuraikultur, er bogen et scoop.

Den medrivende beretning om søstrene Kimi og Hana er forfatterens debut. Da hun er optaget af japansk kultur og af aikido, er emnevalget naturligt for hende. Efter at pigernes onkel har forrådt og myrdet deres far og deres brødre, flygter de forklædt som drenge. De får ophold på Mester Gokus samuraiskole, målet er at uddanne sig til samuraier og at hævne deres familie. Både hoved- og bipersoner er interessante, og beskrivelsen af det tætte bånd mellem de to søstre gør bogen enestående. De holder hinanden oppe gennem tragedien, og de er fast besluttede på selv at tage kampen op mod forræderne. Her ligger et stærkt "girl power" budskab der vil appellere til målgruppen. Der er lagt et betydeligt researcharbejde omkring forholdene i Japan i det 13. århundrede i bogen, dette formidles uden at læserens opmærksomhed bliver tabt. Efter en lidt langsom start lader man sig betingelsesløst indfange af pigernes eventyr, og det er svært at vente på at bind to udkommer først i 2009.

Min første tanke er Lian Hearns serie Otoriklanens fortællinger der også foregår i et middelalderligt Japan. Med fokus på stærke, selvstændige heltinder giver bogen også associationer til Tamora Pierces forfatterskab.

En roman hvor plot, tidsbillede, person- og miljøskildring går op i den perfekte højere enhed.