Niels Brunse er udover at være kendt som en kompetent oversætter af engelsk, tysk og russisk litteratur også selv forfatter, senest udkom romanen Ramoth-Bezer, 1994. I nærværende samling af noveller demonstrerer Brunse atter diskret og lavmælt, suveræn psykologiserende portrætkunst og indsigt. Med enkelte og få streger fanges personerne i en række situationer, der gør dem udsatte for det tilværelsens ydre eller indre pres, den lille eller store omkalfatring, der set i bakspejlet var en tærskel, hvorfra man kunnne udstikke nye veje i livet og måske også bidrage til et øget mål af selverkendelse og/eller erfaring. Det gælder den sovjetiske pianistinde, der efter koncerten forbereder sin afhopning under en middag på en københavnsk restaurant, eller den nu midaldrende advokat, der ved synet af en dødsannonce genoplever gymnasietidens første erotiske oplevelse med sin daværende historelærers hustru. Økonomisk og stramt komponeret, samtidigt afviklet under skyldig hensyntagen til tempo og timing, hvor Brunse lader en række mennesker passere revy; figurer, hvis videre liv og skæbne, man som læser egentlig gerne havde hørt mere om. Fin novellekunst med en dybereliggende undertone, stilfærdigt insisterende og vedkommende, og som hele tiden fastholder sin læser.