Books / fiction for children / roman

Svend Tveskæg - min konge


Description


I drømme opsøges forfatteren af Svend Tveskægs fiktive følgesvend Ketil Thorgunsen, der fortæller kongens historie. Han er en ægte, krigerisk vikingekonge, der erobrer England i 1013, og dør året efter af koldbrand efter et pileskud.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2008

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 1. Oct. 2008

Historisk roman med en bred målgruppe. Mange læser gerne historiske romaner, ikke mindst om dansk vikingefortid. Kan også bruges på ungdomshylden.

Forfatteren, der er gymnasielærer skrev i 2001 romanen Ud af mørket : en vendelbohistorie fra jernalderen. Denne gang tager han vellykket fat på at fortælle om den erobringsmæssigt største danske vikingekonge, Svend Tveskæg. I et forord fortæller forfatteren, hvordan kongens fiktive følgesvend, Ketil Thorgunsen, kommer til ham i drømme og fortæller historien vi læser. Og man er godt underholdt fra første kapitel, hvor Ketil under en dumdristig leg på isen redder kongesønnen Svend fra en kold og tidlig død. En død, der indhenter ham ikke så mange år senere. Selv konger dør unge på Tveskægs tid. Var han druknet skulle meget danmarkshistorie skrives om. Ketil er romanens førstehåndsvidne, og vi er med den pænt sagt krigeriske Svend Tveskæg i hele regeringstiden fra 986 til 1014. Vikingekonger er naturligvis ikke kun de romantiske heltekonger, drømme er lavet af. De er nødvendigvis også brutale magtmennesker, ellers var de ikke konger. Kulminationen er erobringen af England 1013, året før kong Svend Tveskæg i denne roman bliver ramt af en forræderisk pil og dør af koldbrand.

Andre har skrevet om vikingekonger, men jeg synes Kjeld V. Nielsen gør det forfriskende og underholdende.

Meget vellykket historisk roman om Svend Tveskæg, engang konge af Danmark og England.