Books / fiction for children / roman

Svømmehalskrisen


Description


Juni er en helt almindelig pige der lige er begyndt i 2. klasse. Lige fra starten er 2. klasse et mareridt for Juni, for i 2. klasse skal man nemlig have svømning, og Juni kan ikke svømme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Oct. 2011

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 5. Oct. 2011

Så er svenskerne på banen igen med en god historie fra den virkelige verden om det at være ny i 2. klasse, om en helt almindelig pige, ikke særlig modig og som får rodet sig ud i nogle skrækkelige løgne i skolen. Selvlæsning for gode læsere fra 1.ste klasse ellers oplæsning for samme aldersgruppe. Fra 6 år.

Svømmehalskrisen er første del af en ny serie for de mindre piger, der er blevet gode selvlæsere og som ikke synes der er nok at hente blandt de lixede bøger. Bogen er sat med store typer og god læsbarhed. Jævnt fordelt er bogen illustreret med lettere humoristiske s/h stregtegninger, som passer fint til teksten. Hovedpersonen Juni er en helt almindelig pige, der lige er startet i 2. klasse, som fra start er et mareridt for hende. I 2. klasse skal man nemlig have svømning, og det kan Juni ikke og alt imens store D-dag (den dag alt bliver afsløret) nærmer sig, fortæller Juni om sin dagligdag med dumme klassekammerater og ditto søde. Hun fortæller om den Juni hun er i skolen - kejtet, ikke særlig modig og lyver lidt for at tækkes de seje. Hun fortæller om den glade og sjove Juni som findes derhjemme hos mor og far. Juni er en god og klar stemme og let at identificere sig med. Det samme gælder bifigurerne. Forsiden forestiller drillepinden Jonah, der er ved at skubbe Juni i et krokodillefyldt vand. Hverken forfatter eller illustrator er før set på dansk.

En serie der fint læses før Emmy-bøgerne og Angerborns Kys og kram.

God ny tøse-serie for de yngste selvlæsere.