Svovlbryllup

Denne seneste Vine er ikke psykologisk gys og galskab, det er ikke den lette kildrende forventning om, at nu... lige om lidt vender hun det hele på hovedet, og intet er, som det synes. Det er heller ikke den gammeldags whodunnit, som hendes alter ego (Rendell) kan sende på markedet. Det er er - ja, måske nok - en lidt gammeldags skildring fra to kvinders liv, en gammel og en ung; sidstnævnte passer førstnævnte på et dyrt plejehjem et sted midt mellem Ipswitch og Norwich; iøvrigt er beskrivelserne fra de små byer som at være der selv, og her taler jeg af erfaring! Den unge kvinde har en hed udenomsaffære, og i sine samtaler med den gamle, oprulles der ganske langsomt (måske for langsomt for thriller-læserne..) et ganske dramatisk hændelsesforløb for den unge, hvor hun hører om den anden kvindes kærligshedsaffære 30 år tilbage. Slutningen kommer for så vidt ikke helt bag på læseren, men hele fortællingen er en stille og rolig og god læseoplevelse. Der er skam en lille skæv og lidt overraskende pointe, og man vender siderne troligt :"Mon det nu skulle ende, som det ser ud til..?".

Read the full assessment