Books / nonfiction / erindringer

Sygepleje i gamle dage : en sygeplejerske ser tilbage


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. July 2008

By

By

Laura Michelsen

d. 23. July 2008

Fint lille historisk dokument fra sygehusvæsenet med adresse til alle interesserede, men nok med mest appel til dem, der har oplevet væsenet på den tid enten som patient eller ansat. Jeg kunne også forestille mig, at den kunne være interessant og morsom at læse for yngre sygeplejersker i dag.

Else Pedersen er pensioneret afdelingspsygeplejerske og giver i denne lille bog et detaljeret indblik i en sygeplejerskes uddannelse og hverdag i 1950'erne og 1960'erne. Hun går kronologisk frem i beskrivelsen af sine perioder på de forskellige afdelinger, som dengang benævntes Kirurgisk mandsafdeling, Kvindeafdelingen, Medicinsk kvindeafdeling, Røntgenafdelingen og Medicinsk-epidemisk afdeling. Hun beskriver fx, hvordan man behandlede patienter med sygdomme som tuberkulose og om fremkomsten af nye medicinske præparater som Cortison. Endvidere fortæller hun om en tid, der i mere end én forstand var præget af rummelighed på hospitalerne, og hvor sygeplejerskernes arbejde var praktisk. Beskrivelserne er flere steder krydret med små pudsige anekdoter, der kaldte både smil og grin frem hos denne lektør. Sproget er godt, ligefremt og præcist og bærer tydeligt præg af at være skrevet af en meget korrekt person fra "gamle dage".

Der findes en del litteratur om sygeplejehistorie, men denne er mere en erindringsbog end den er sygeplejefaglig, og skal læses som sådan.

Bogen giver et godt og interessant indblik i sygeplejelivet dengang og er også sine steder ret morsom læsning.


Sygeplejersken

Årg. 108, nr. 20 (2008)

By

By

Kirsten Stallknecht

Årg. 108, nr. 20 (2008)



Information and editions