Symphonies nos. 4 & 5

"Hvor dejligt det end er, at et verdensorkester som New York Philharmonic spiller dem [de seks symfonier], så kan man ved grundig høring ikke komme til det resultat, at spillekvaliteten er på et højere niveau, end DR Symfoniorkestret er under ledelse af Michael Schønwandt ... [Her] kommer den danske gengivelse et lille, men afgørende skridt foran med flere karakterfulde nuancer".

Read review

"The New York Philharmonic is a powerhouse orchestra, Nielsen is a powerhouse symphonist, and Alan Gilbert revels in the music's energy and dynamism ... Dacapo's engineers have managed to achieve a very natural and lifelike ensemble balance in these recordings ... Gilbert reveals a genuine affinity for the music, and Nielsen's athleticism suits the orchestra very well indeed".

Read review

"Begge symfonier er liveoptagelser, og man mærker straks den elektriske atmosfære i den 4. symfoni, Det uudslukkelige ... 5. symfoni er der også ild i, og lydbilledet fremstår endda renere, mere transparent end i den 4 ... En virkelig gedigen og meget moderne udgave af disse to store symfoniske mesterværker".

Read review

"Gilbert er chefdirigent for New York-filharmonikerne, og ... har virkelig fået Nielsens musik ind under huden. Han dirigerer den med brask og bram, for som han i anden sammenhæng har udtalt: Det er fuldblodsmusik, lidenskabelig, dramatisk og meget menneskelig ... Klangen fra indspilningen, der daterer sig fra en række koncerter i marts i år, er varm og fyldig".

Read review

"Oramo certainly knows how to generate and sustain a good current. Both of these symphonies are conceived as strong, purposeful wholes ... Oramo also has a truly admirable way with phrasing Nielsen's long lines - his melodies are rarely as predictable as their opening motifs suggest".

"Både i den 4. og i den 5. Symfoni sendes man på emotionelle rutsjebaneture med heftigt messingspil og toner, der stråler i alverdens farver. Sakari Oramos store kvalitet er, at han er særdeles klar i mælet og samtidig fører an, så man får en klump i halsen. Det ligner allerede nu et overvældende Nielsen-projekt fra Stockholm".

"Den rätt självklara kopplingen nr 4 & 5 , symfonierna man måste ha även om man av någon anledning annars struntar i tonsättaren. Förträffliga inspelningar, modernt effektivt Nielsen-spel, samtidigt med den där tydligen så svärfångade känslan för idiomet ... Oramos Nielsen är ... varmt välkommen".

"Sir Colin behärskar onekligen repertoaren och hans temperament är något mer aktivt än Schønwandts lugnare - mer danska? - attityd".

"Davis widmet sich beiden Stücken mit viel Energie, aber auch Sinn für Feinheiten ... Er spielt die beinahe theatralischen Züge der Musik voll aus, bietet spannende Steigerungen und führt durch alle Anfechtungen zur glanzvollen Apotheose ... London Symphony Orchestra folgt ihm ... exakt und erweist sich allen technischen Schwierigkeiten der Partituren bestens gewachsen".

"Vurdering: BBC orchestral choice" - "Revelatory performances".

"Colin Davis' indspilninger er liveoptagelser. Som de øvrige i den efterhånden lange serie fra orkestrets eget plademærke, LSO Live, er de lavet i orkestrets sal i Barbican Centre i London, hvor lyden er notorisk dårlig ... Den ellers eminente dirigent har præsteret fornemme fortolkninger af Sibelius og Berlioz, men er mest på mærkerne, når Nielsen bliver voldsom ... Her er tale om hurtige indspilninger, hvoraf 4. Symfoni med sine ekkoer af Første Verdenskrig lykkes bedst".

"Hvis man trænger til hurtigløb og højoktant orkesterspil, kan man være sikker på at finde det hos Alan Gilbert og New York Filharmonikerne, der går til Carl Nielsen med energiniveauet helt i top ... Gilbert virker imidlertid en anelse stakåndet og skruer mere op for råstyrken end nuancerne og eftertanken".

"Vurdering: BBC music orchestral choice" - "Gilbert succeeds in suggesting the force underlying its progress through changing landscapes towards the thrilling conclusion with two battling timpanists. The New York Philharmonic players respond collectively and as individuals ... After two impressive instalments, I'm already impatient to hear how Gilbert and the Philharmonic tackle the towering Fifth and the enigmatic Sixth Symphonies".

"Det smäller och lever verkligen mycket här [Symfoni nr 4], spelet flott som attan, pukduellen förträfflig ... Men här saknas något, det gåtfullt nielsenska som så påfallande få lyckats med ... I Symfoni nr 1 smäller det snarast lite för lite ... Något av ett 'nja', alltså, men 'bra' måste man väl samtidigt också kunna säga".

"På denne anden cd i serien sender amerikanerne med den ene hånd Carl Nielsens musik op i den syvende himmel, mens de med den anden hånd trækker den dramatiske brod ud af kerneværket Symfoni nr. 4 ... Der er ingen berøringsangst i Gilberts tilgang til denne musik, og måske netop derfor lykkes det ham og New York Filharmonikerne at løfte Carl Nielsen Symfoni nr. 1 ud af en dansk kontekst og ind i en international liga".

"Det er fortsat stilen med den brede symfoniske holdning, der gælder i New York, hvor den andetsteds lidt kantede Nielsen bliver varm, imødekommende og international i lyden. Specielt 1. Symfoni går stærkt med knastør messing og sitrende strygere - og det er svært ikke at blive betaget af det meget gode orkesterspil".