Syner

Mary er synsk - en evne hun muligvis har udviklet fordi hun som bam blev udsat for et brutalt sexuelt overgreb. Hun udpegede gerningsmanden, der senere begik selvmord. Men hvorfor fornemmerhun 24 år senere, og nygift, en forbindelse mellem en række bestialske kvindemord og hendes egen traumatiske fortid? Er det dæmoniske kræfters spil, eller er der en naturlig forklaring? Mary viludrede sammenhængen. Falske spor, en kærlig bror, hendes mand med den lidt dunkle fortid, satanistiske ritualer og sex (s/ m), er de ingredienser Koontz blander til et handlingsforløb med hyppigtforekommende chok-effekter i en roman, der genremæssigt er en blanding af parapsykologisk thriller og romantisk spændingsroman. Mary må igennem mange faretruende situationer, før sandheden tilsidst går op for hende, men helt så lang tid tager det ikke for læseren. Det er en let gennemskuelig og ikke særlig spændende historie. De falske spor er nærmest demonstrativt falske, gysene forpointerede og enten udenkraft, lånte eller som i et enkelt tilfælde, en regulær torturscene. Personerne omkring Mary er knapt nok skitserede og Koontz' sprog er for uinspireret til at der skabesægte uhygge. Originaludgaven er fra 1977, det har ikke hastet med oversættelsen - hvilket er forståeligt.

Read the full assessment

Mary er synsk - en evne hun muligvis har udviklet fordi hun som barn blev udsat for et brutalt sexuelt overgreb. Hun udpegede gerningsmanden, der senere begik selvmord. Men hvorfor fornemmer hun 24 år senere, og nygift, en forbindelse mellem en række bestialske kvindemord og hendes egen traumatiske fortid? Er det dæmoniske kræfters spil, eller er der en naturlig forklaring? Mary vil udrede sammenhængen. Falske spor, en kærlig bror, hendes mand med den lidt dunkle fortid, satanistiske ritualer og sex (s/ m), er de ingredienser Koontz blander til et handlingsforløb med hyppigt forekommende chok-effekter i en roman, der genremæssigt er en blanding af parapsykologisk thriller og romantisk spændingsroman. Mary må igennem mange faretruende situationer, før sandheden til sidst går op for hende, men helt så lang tid tager det ikke for læseren. Det er en let gennemskuelig og ikke særlig spændende historie. De falske spor er nærmest demonstrativt falske, gysene for pointerede ogentenudenkraft, lånte eller som i et enkelt tilfælde, en regulær torturscene. Personerne omkring Mary er knapt nok skitserede og Koontz' sprog er for uinspireret til at der skabes ægte uhygge. Originaludgaven er fra 1977, det har ikke hastet med oversættelsen - hvilket er forståeligt.

Read the full assessment