Hvis du har svært ved at forholde dig til kosmos, sorte huller, kvantemekanik og hvordan du selv er en del af fysik og natur, kan du blive en hel del klogere ved at læse disse syv små forelæsninger om fysik.
Carlo Rovelli har skrevet de syv forelæsninger til folk, der ikke ved ret meget om moderne naturvidenskab. De beskriver nogle af de væsentligste resultater i det 20. århundrede inden for den naturvidenskabelige forskning startende med Einsteins relativitetsteori. Derefter følger artikler om kvantemekanikken, kosmos' arkitektur, elementarpartiklerne, kvantegraviation, tiden og sorte huller. I bogens sidste forelæsning forholder CR sig til, hvordan vi kan tænke os selv som en del af denne fysiske verden. Bagest er der et stikordsregister. CR er teoretisk fysiker ved universitetet i Marseille og specielt interesseret i rum og tid.
CR skriver meget veloplagt og engageret og formår at gøre stoffet forståeligt for os, der ikke kender noget videre til emnerne, uden at det går ud over seriøsiteten. Bogen er illustreret med gode modeller af forskellige tiders opfattelse af jorden og universet.
En kort historie om næsten altFysikkens verden (Illustreret udgave) er langt mere omfattende og mere poppet i stilen. Fysikkens verden giver også en let tilgængelig og rigt illustreret indføring i emnerneEn kort historie om næsten alt (Illustreret udgave) er langt mere omfattende og mere poppet i stilen. giver også en let tilgængelig og rigt illustreret indføring i emnerne.