Forfatteren har rettet sit skarpe blik mod den aldrende kvinde i denne bog. Det er en både stillestående og overraskende roman, hvor forfatteren skifter mellem dagbogsform og tredje person i bogens fire afsnit. Hovedpersonen er den kedelige og desillusionerede Candida, som vi møder tre år efter en skilsmisse. Hun bor nu i en ussel lejlighed i London, uden penge, job, venner eller særlig kontakt med de tre voksne døtre. I dagbogen beskriver hun sit stille liv og sin fortid, som om hun snakker med sig selv og på en så minutiøst, detaljeret måde, som man næsten kun finder i engelske bøger. Da hun uventet kommer til penge, foretager hun en dannelsesrejse til Afrika og Italien med gamle skoleveninder og kvinder fra en studiekreds i Virgil. Bogen skifter her fra dagbog til tredje person, som om Candida er blevet en hel anden og mere spændende person, men er hun nu også det? Bogens sidste to og meget overraskende dele afslører ting om hende og hendes ægteskab og tilsyneladende så respektable ægtemand, som man ikke havde ventet. Som læser kan man spekulere på, om folk overhovedet kan forandre sig, eller om de bare må lære at leve med tingene, som de er. En tankevækkende og let deprimerende roman, som har mere i sig, end man først lige tror.