Books / fiction / roman

Syvstjernen


Description


Efter sin mands død flytter Solvej fra villaen i Holte til Gilleleje. Her begynder hun et nyt liv med nye venner og forelsker sig. Hun får ny indsigt i gamle og nye bekendtskabers problemer og er en god ven. En fortælling om kvindeskæbner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. July 2014

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 10. July 2014

Roman for kvinder, der er ovre den første ungdom og som kan relatere til nogle af de mange almene livskriser, som bogen berører. Stærke kvinder i hovedrollen.

Solvej er i slutningen af fyrrerne og har netop mistet sin mand. I sin sorg og usikkerhed på fremtiden beslutter hun at flytte op til Gilleleje i et byggeri bestående af 7 luksusboliger. Boligen har hendes afdøde mand været med til at bygge, men konjunkturerne er vendt, og byggeriet usælgeligt. De involverede parter flytter derfor selv ind i "Syvstjernen", som byggeriet hedder, og som giver bogen sin titel. Gennem Solvej hører vi om de andre beboere og Solvejs familie og venner. Det bliver til en kalejdoskopisk fortælling om kvindeskæbner igennem de sidste 50 år, med ufrivillige graviditeter, bortadoption, utroskab, ny kærlighed, karrierer, idealer, venskaber, sladder og dødsfald. Det er også en fortælling om at turde at leve (på ny og på trods). Det er en bog med meget på hjerte. Man er godt underholdt, den er velskrevet og lidt kulørt og vil passe til enhver, der interesserer sig for skæbner. Forsiden er desværre ikke til bogens fordel, efter min mening.

Anne Hjelmsøs Elsker til vanvid har tildels personsammenfald med denne bog, men de skal læses helt uafhængigt af hinanden. Minder mig lidt om Joanna Trollopes forfatterskab.

Qua sin forside og det ukendte forfatternavn skal den formidles aktivt, men kan give kvinder, der står ved en korsvej nyt håb.