Books / fiction for children / roman

Ta'r kampen op


Description


Blade er denne gang jaget vildt, men han har en plan, og han er parat til at tage kampen op, for at redde Jaz fra de møgsvin der har kidnappet hende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2010

By

By

Martin W Hansen

d. 26. Aug. 2010

Det er en spændingsserie, der henvender sig adrenalin-junkier fra ca. 13 år og opefter. Forsiden lover action i rigelige mængder og vil sælge sig selv til målgruppen.

Dette er 5. bind i serien om Blade, og han er endnu en gang jaget vildt. I forrige bind blev hans veninde Jaz kidnappet, og dette bind bruges primært til at sætte hans modtræk mod "møgsvinene" i spil. Modtrækket bliver dog hæmmet af pigen Bex som er meget skræmt, og som Blade er nødt til at skaffe et sikkert værested, før hun får dem begge fanget. Sproget er endnu en gang hårdt og meget gadeagtigt. Blade taler direkte til læseren og han lægger ikke fingrene imellem. Det virker meget stærkt på mig, og jeg er sikker på, at den vil tiltale mange (især) drenge i teenage-årene. Bøgerne i denne serie kan ikke læses uafhængigt af hinanden, da de tilsammen danner en sammenhængende historie og altid slutter med en "cliffhanger", der skal få læseren til at glæde sig til det næste bind.

Den intense stil, volden og gade-jargonen minder mig altid om Andrew Vachs' hårdkogte krimier, men disse vil dog nok være for skrap kost for nærværende bogs primære målgruppe, der dog nok vil være glade for Kate Wilds Ildkamp og Robert Muchamores CHERUB-serie.

En rigtig god serie for de "seje" teenagedrenge, der måske ikke læser så meget normalt.