Få Michelle Kristensens bedste råd til en budgetvenlig og slankende madplan. For alle der ønsker at spise sundt og tabe sig, men uden at bruge for meget tid og for mange penge på madlavningen.
Er det muligt at spise sund og slank mad, der både er grønt, smagfuldt og ikke mindst budgetvenlig? Ja, det er faktisk muligt, selvom grøntsager kan være dyre. I denne bog serverer Michelle Kristensen, som er kendt for sine mange sunde kogebøger og ikke mindst sine MK Camps, en madplan, hvor alle retter koster under 80 kr. for mad til 2 voksne og 2 mindre børn. Madplanen er på 8 uger og ruller fra mandag til fredag inklusiv en indkøbsliste til hver uge. Resultatet er en nem måde at spise sundt, billigt og samtidig tabe sig. Retterne passer til en familie med to voksne og to børn eller en familie med 3 voksne. Er man kun et voksent par er der også til frokost dagen efter. Udover opskrifter på aftensmad, er der også opskrifter på morgenmad, frokost og snacks. Disse er dog kun beregnet til en person, da man sjældent spiser disse måltider sammen med familien.
Michelle Kristensen leverer som altid kvalitet. Bogen er flot layoutet, overskuelig og let at gå til og tilbyder en samlet løsning, som mange vil have glæde af i en travl hverdag. Opskrifterne er sunde, men indbydende, så også børnene kan være med.
Forfatterne bag madbloggen Mummum har udgivet Mummum (Nemme retter på budget), som er også giver god inspiration til budgetvenlige retter. Dog uden fokus på at slanke sigMummum - nemme retter på budget.