Books / fiction for children / sjove bøger

Taberne vinder


Description


12-årige Ed Sitrow og hans klassekammerater er gode til alt andet end fodbold. De kommer under hårdt pres fra lærere, elever og forældre, eftersom skolen er berømt for sine sportsstjerner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 18. Dec. 2018

Vi er på Bedford East River Middle School, - en skole med ikke mindst stolte sportstraditioner, - berømt for sine mange stjernespillere. Her gælder det: Alle spiller, alle vinder. Men i 7.klasse er der elleve drenge, som er flygtet for enhver form for sport. De har det dejligt med historie, digte, kunst og matematik. Forfærdeligt - uamerikansk. De elleve bliver sat på etfodboldhold, de skal forsvare skolens ære. Og uden at ane noget om fodbold, hvilke kampe. Nederlag på 32-0 og 40-0 osv., men drengene har det skønt. Deres omgivelser ryster. Har de ingen holdning,ingen moral? Alle elleve kommer til peptale hos psykologen, for B.E.R. har ingen tabere. Det er en enormt sjov bog, og alle fodboldhadere vil elske den. Den er kvik i replikken, her er tempo ogfart, men her er så sandelig også noget at tænke over. Jo, de vandt - sidstepladsen. Ligner ikke andre fodboldbøger som f.eks. På førsteholdet, Kampens helt osv. Selvlæsning fra elleve år. Densjove forside vil virke tiltrækkende påmange fodboldelskere, og de vil få sig en sjov oplevelse.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gitta Jürgensen

d. 18. Dec. 2018

Bedford og East River Middle School har en fornem sportstradition og er kendt for sine stjernespillere. Skolen stiller krav om, at eleverne skal deltage i mindst én holdsport hvert år. Ed oghans kammerater slap fri det første år, men nu går den ikke længere 7. klasses særlige fodboldhold bliver dannet. Hvordan forløber det så, når verdens mest usportslige og umulige fodboldhold skalspille turnering? Det går faktisk værre end galt både med at hitte ud af reglerne, ramme bolden, løbe den rigtige vej og finde det rigtige mål. Drengene er tilsyneladende ret upåvirkede af deresfarceagtige spil. I virkeligheden har de jo slet ikke lyst til at spille, og hvorfor er det egentlig så vigtigt at være god til sport, hvis man er god til andre ting. Men både forældre, lærere ogskolekammerater gør sig store bekymringer på holdets vegne. 1 sport gælder det nemlig om at vinde, og man kæmper videre til det sidste, også selv om det står 42-0, og banen er en stor mudderpøl. -En skæg og crazysportshistorie, men også en historie med mening i galskaben. Ved at vende det hele på hovedet bliver begreber som sportsfanatisme, heltedyrkelse og konkurrence sat i perspektiv.Let at gå til fra elleve år. Peder Bundgårds actionprægede forside er meget rammende for indholdet.