Books / nonfiction

Tabet : fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede


Description


Om hvordan tyskere fordrev polakker, polakker fordrev tyskere og sovjetrussere fordrev og deporterede polakker, tyskere og ukrainere, og om hvordan annekteringen af de tyske områder efter afslutningen på 2. verdenskrig og fordrivelsen af befolkningen skabte store modsætninger mellem Polen og Forbundsrepublikken Tyskland.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2012

By

By

Hans Michelsen

d. 14. Nov. 2012

Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i det østlige Europas forhold i dag.

Ved afslutningen af 2. verdenskrig blev store områder af det tyske rige underlagt polsk administration - bortset fra den nordlige del af Østpreussen, som kom under sovjetisk administration. Det kommunistiske Polen ønskede ikke en stor tysk befolkningsgruppe i det genskabte Polen og besluttede sig for at fordrive de fleste af tyskerne. Frem til 1950 forsvandt næsten hele den tyske befolkning fra de tidligere tyske østområder. Annekteringen af de tyske områder og fordrivelsen af befolkningen skabte store modsætninger mellem Polen og Forbundsrepublikken Tyskland. Fordrivelsen af tyskerne var den største nationale udrensning i det nordlige Østeuropa i det 20. århundrede, men ikke den eneste. Tyskere fordrev polakker, polakker fordrev tyskere og sovjetrussere fordrev og deporterede polakker, tyskere og ukrainere. Konsekvensen for alle de ramte var tab af hjemstavn, familie, venner og ejendom. Forfatteren, der er korrespondent på "Süddeutsche Zeitung", har skrevet en række bøger om Polen og tysk-polske forhold. Intet er oversat til dansk.

Se fx disse beretninger Horst Bienek Rejse ind i barndommen : et gensyn med Schlesien, 2012 og Wesley Adamczyk Da Gud så til den anden side : en odyssé gennem krig, eksil og forløsning, 2008.

En velskrevet og interessant beretning om diskussionerne i Tyskland og Polen og fordrivelser og tab af hjemstavn. En nødvendig forudsætning for at kunne forstå forholdene i Østeuropa i dag.