Bogen kan læses som Taekwondo er sejest, hvor pigerne er lidt mere i fokus i dette bind, men det er en kollektiv skildring, så Jonas og Tæskeren er stadig med, og kampsportsintereserede drenge og piger fra 9 år får stadig en rimelig god "brugs"historie, men vigtig og dannende litteratur er der ikke tale om.
Forfatter kendes også for en serie på tre bøger, for unge læsere, startende med Mærket, hvor kampsport også indgår som et element, men her er det den væsentligste del. Historien er oversat fra norsk, og fungerer sprogligt ganske fint med fx mange hovedsætninger og kan læses af lettrænede. Bogen bruger humor blandet med historier om vennerne og især sportens fortrædeligheder. Illustrationerne er i farver, og de fleste er helsides. De er i en jovial enkel persontegning med karikaturagtige træk og klare farveflader. Forsiden rammer begge elementer fra titlen - taekwondo og spøgelser.
Sammenlignet med andre bøger om børn der dyrker sport er disse bøger i den lettere ende, og der er ikke mange lignende fiktive historier om taekwondo. Identifikationen er vigtig i en historie som denne, og den fungerer rimeligt.
Bogen fungerer fint som interesselæsning og læsetræning med identifikationsmuligheder for kamsports-interesserede børn, både drenge og piger, fra 9 år.