Books / fiction for children / roman

Tænk dig om, morfar!


Description


Lines morfar har kun et juleønske. Det er at julemandens rensdyr Rudolf ikke bliver syg til juleaften. For 40 år siden måtte morfar nemlig flyve foran slæden, mens Rudolf lå i sengen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. May 2000

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 9. May 2000

Per Østergaard har allerede fået udgivet fem bøger om den ca. 7-årige Line og hendes morfar med de magiske store ører, og denne bog er af samme sværhedsgrad som de øvrige. Handlingen er henlagt til julemåneden, men bogen kan sagtens læses året rundt. Morfar har kun et juleønske. Det er, at julemandens rensdyr Rudolf ikke bliver syg. Han fortæller Line, hvordan han for 40 år siden måtte flyve med julemandens slæde ved hjælp af sine store ører, mens Rudolf lå hjemme i sengen. Historien er ret fantasifuld, og da den samtidig ledsages af velplacerede morsomme tegninger, vil bogen falde i god jord hos de 7-8årige begynderlæsere, som serien Lille Dingo er læsepædagogisk tilrettelagt for.


The libraries' assessment

d. 9. May 2000

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 9. May 2000

Endnu en historie om Line og morfar med flyveørerne, der bare kan det der med at fortælle løgnehistorier. Den udsendes i serien Lille Dingo, lix 5 og i samme udstyr og layout som de foregående historier om Line og morfar. De to venner er på julegaveindkøb, og morfar fortæller en drabelig historie om dengang han mødte julemanden Julius med rensdyrkanen. Rudolf var meget forkølet og havde virkelig en rød tud, og så måtte morfar træde til og redde julen, så Julius, kane og gaver kunne nå frem i rette tid til alle de artige børn. Teksten er sat i korte linier med 3-5 ord i små blokke. Kirsten Raagaard har igen illustreret, så historien næsten kan billedlæses. Bogen – og serien som helhed – er et godt bud til den allerførste selvstændige læsning, og eleverne vil hygge sig gevaldigt i selskab med Line og morfar.