Påvirker alle de valg vi tager i forhold til fx amning og skærmtid virkelig vores børns fremtid? Et opråb til forfatteren Sara Alforts egen forældregeneration som kan læses af forældre og debattører.
Forfatteren tager fat i begrebet forældredeterminisme som er troen på, at eksempelvis længden af den tid en mor ammer, hvor meget skærmtid børnene får, hvad vi giver dem at spise osv., har en direkte determinerende virkning på barnets skæbne. Men er det nu forældrenes ansvar alene og har det altid været sådan? Svaret til det sidste spørgsmål er i hvert tilfælde nej, og Sara taler med fagpersoner om, hvorfor vi er endt her og hvordan det var før.I forhold til skolen er der fx sket et enorm skred, hvor det i 1950'erne udelukkende var skolens ansvar at børnene lærte noget. I dag har forældre et medansvar for børnenes læring, og der bliver udgivet bøger som fx "Sund og glad skolestart" hvor forældre kan læse om hvad der forventes af dem. Forfatteren er skribent på Zetland og mor til to.
En meget interessant og debatskabende bog fra en mor som godt vil gøre op med forestillingen om, at alle vores valg får en direkte indvirkning på vores børns fremtid. Bogen kan læses på en lille time og giver stof til eftertanke, specielt hvis man har børn eller venter sig.
Slap bare af! er også et opråb til forældre om at tage presset lidt af deres egne skuldre.