Tæven

Damaris var som barn vidne til hendes bedste ven blev skyllet i havet. Skylden over hun ikke kunne hjælpe forfølger hende stadig. Nu bor hun med sin mand, ved siden af vennens tomme hus. Til læsere af latinamerikansk litteratur.

Damaris bor sammen med sin mand Rogelio ved den colombianske kyst midt mellem hav og regnskov. Det er en ulykkelig og monoton tilværelse, hvor de kæmper for overlevelse og mad på bordet. De lever af at passe naboernes tomme huse og det Rogelio kan fange i hav og skov. Til Damaris store sorg, er det aldrig lykkedes dem at få børn. En dag hun går gennem den nærliggende landsby bliver hun draget af et kuld hundehvalpe. Hun tager kuldets eneste tæve med hjem, tager den til sig og passer den med en omsorg, hun ikke viser hjemmets tre andre hunde. Som tæven vokser sig større bliver den draget af regnskoven. Damaris føler sig svigtet af hunden, og hendes kærlighed bliver vendt til skuffelse og vrede.

Det er en enkel og kort historie, men forfatteren formår at få fortalt meget om menneskets natur på få sider. Om hvordan ensomhed, skyld og kærlighed påvirker de valg man tager. Det hele fortælles i et levende sprog, hvor alle kan være med.

Det lille spanske forlag Aurora Boreal har i år udgivet flere mindre kendte colombianske romaner. Bl.a. Hvor er det sært jeg hedder FedericoCarlos du som er borgmester og Carlos du som er borgmesterDet lille spanske forlag Aurora Boreal har i år udgivet flere mindre kendte colombianske romaner. Bl.a. Hvor er det sært jeg hedder Federico og .

Read the full assessment