Games / computergames

Taiko no tatsujin : drum'n'fun


Description


Musikspil. Grib dine virtuelle trommestikker og vær klar til at slå et beat til mere end 60 musikstykker, der spænder fra Beethoven til moderne J-Pop. Er du mere til en rytmisk fest hjemme i stuen kan du konkurrere i mere end 20 minispil for op til fire spillere, hvor alle mulige skøre påfund skal afprøves.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Feb. 2019

By

By

Henrik Schou

d. 5. Feb. 2019

Grib trommestikkerne, for nu skal der spilles tromme i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge. Spil klassiske koncerter, spil med vennerne eller test dine færdigheder i et overflødighedshorn af minispil. Fra 9 år.

Drum'n'fun er et rytme-spil med mere end 20 tromme-relaterede minispil. Man kan spille med op til 3 venner. Dertil kommer en central mode, Taiko, hvor man kan spille trommer til mere end 60 forskellige musikstykker, der spænder fra klassisk musik til moderne japansk pop og Namco spilmusik. Man spiller med en controller i hver hånd og man kan enten trykke på de knapper, der anvises på skærmen eller forestille sig, at man har trommestikker i hænderne og bruge bevægelseskontrollen. Hele spillet fremstår utroligt japansk, med meget farverig og nuttet grafik og japansk tekst til sangene.

Der er masser at tage sig til i Drum'n'fun og man skal ikke lade sig narre af den barnlige og naivistiske grafiske præsentation (der ofte findes i japanske rytmespil). Der er masser at komme efter for det ældre gamer segment også og især spillets kvaliteter, som et "party spil" for op til fire deltagere, er glimrende. I USA er spillet udgivet med en unik tromme-controller, men den må man undvære i Europa. På engelsk. PEGI: 12.

Der er andre rytmespil til Nintendo Switch, men de fleste er udgivet digitalt. Der er dog spil som Superbeat - Xonix, som ikke pt. er tilgængeligt på danske biblioteker.