Books / fiction / roman

Talemåder til enhver lejlighed


Description


Da den introverte Alexander ansætter den yngre Vivi til at passe sin demente mor, bliver det starten på store omvæltninger i hans liv. Alle romanlæsere kan læse med.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 25. Feb. 2022

Da den introverte Alexander ansætter den yngre Vivi til at passe sin demente mor, bliver det starten på store omvæltninger i hans liv. Alle romanlæsere kan læse med.

Hovedpersonen Alexander er 37 år. Han bor i en stor villa i Marselisborg i Århus sammen med sin demente mor. I kælderen har han konstrueret sin egen trygge og overskuelige verden i form af en modeljernbane. Moren har altid haft en talemåde klar til enhver lejlighed, penge har aldrig været et problem, hun har været fast og loyal kunde i Salling og i det hele taget været overbeskyttende overfor Alexander. Da Vivi på 25 ansættes som hjælper, og hendes datter Aia på 10 lærer Alexander at kende, konfronteres han med sig selv. For kunne der være en anden tilværelse end de faste rammer han kender til. Vivi har også sit at slås med. Men måske har de to trods alt mere til fælles end de er forskellige.

Det er en fin og varm fortalt historie skrevet i en let tone med mange dialoger. Hovedtemaet er Alexander og hans forsøg på at komme i kontakt med verden og kærligheden. Derudover er det også historien om hans mor som svinder mere og mere ind i sin demens. Der er meget luft på de enkelte sider og sammen med det enkle sprog, bliver to, på papiret alvorligt emner, behandlet på en letlæselig og lettilgængelig måde.

En anden ny bog om en ung mands kamp med social isolation er Is, vand, damp : roman af Vanja Tonne Artak.