Books / nonfiction for children

Tallene : udforsk tal og matematik


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2003

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 7. Mar. 2003

Denne bog om tal og matematiske begreber henvender sig primært til førskole- og indskolingsbørn. Den tager udgangspunkt i tallene fra 1 til 20 på de to første opslag. Her er der mulighed for både at tælle og måske også lære nye ord. De to næste opslag bruges til at forbinde antal og tal. Derefter opslag med rækkefølge, manglende tal, lige mange, mest/mindst, flest/færrest, parring, forskelle, størst/mindst og former. I et forord til de voksne/forældrene gør forfatteren rede for intentionerne med bogen og understreger, at det er væsentligt for indlæringen, at det er barnet, der sætter tempoet. De mange forskelligartede illustrationer, der følger de enkelte emner/opslag, kan også bruges til en mere uddybende snak om elementerne. Tidligere er udgivet Tællebogen om alt fra din hverdag, som i opbygning og indhold minder om nærværende bog. Bogen kan i skolesammenhæng anvendes til tal- og begrebsindlæring i børnehaveklassen og i specialundervisningen, ligesom den vil være anvendelig til undervisning af de yngste fremmedsprogede elever i skolen. Den er dog bedst egnet til at bruge hjemme sammen med far og/eller mor.


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2003

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 7. Mar. 2003

De første ord jeg tænker på, når jeg åbner denne billedbog er: Farverig, indbydende og flot. Bogens udseende vil i hvert fald tiltale børn i alderen 3 til 8 år og give dem lyst til at lære om tal. Indlæringen inkluderer at tælle, sætte sammen, regne og genkende former, mønstre og rækkefølger. Det brede emnefelt er måske bogens svaghed, hvis bogen skal udlånes fra biblioteket. Opgaverne på de første sider kan nemlig løses af børn på 3 år, mens andre opgaver kræver lidt ældre børn. Bogen skal derfor helst læses af det samme barn over en længere periode end en måned eller bruges sammen med en større børneflok, hvor børnene er i forskellige aldre - f.eks. i en børnehave. Bogen indledes med et register. Herefter følger en grundig introduktion til de voksne i bogens brug. Siderne i bogen er herefter opbygget ens. Øverst er der en række spørgsmål til barnet, f.eks.: Hvor mange masker mangler børnene? Er der flere bolde end børn? Hvilken ting optræder 16 gange? Under spørgsmålene er der felter med små fotos af ting kendt fra børnenes hverdag. Og nederst ses sidetallet angivet både med tal og med små figurer i rette antal Picthall har tidligere udgivet Min verden i ord og billeder.



Information and editions