Tamburinmanden

Knus udgav i 2001 romanen Leif Eriksens ocean roman om langfart. Rejsen denne gang er kortere, nemlig fra Århus til Rubjerg Knude. Efter begravelsen af en venstrefløjsveteran beslutter 5 gamle venner at stjæle hans urne for at sprede asken over Vesterhavet. De er på mange måder vokset fra hinanden - et par stykker er blevet i miljøet, mens de andre er hhv. appelsinavler, universitetslektor og tv-direktør. Historien bliver en form for road-roman, hvor der både rejses i fortiden og konkret køres op ad E45. Fortiden er det århusianske miljø omkring kollektiver, musikbarer og ikke mindst forlaget Inter-Print, der til forveksling ligner Modtryk, hvor Knus har været i redaktionen. Nutiden er en rejse med forhindringer - ikke mindst takket været et par estiske landevejsrøvere. Romanen er meget fragmenteret med musik som omdrejningspunkt, og den stritter i for mange retninger til samlet set at fænge ordentligt. Parforholdskriser, uendelige venstrefløjsdiskussioner, Estlands nyere historie, forlags-intriger, røverhistorier, alkoholikerbehandling m.m.m. holdes til nød kun sammen af en af personerne, der sikkert har selvbiografisk inspiration. Selv om bogen er velskrevet rent sprogligt og præcis i sine tidsbilleder, er lange passager og flere af underhistorierne meget interne og private.

Read the full assessment