Tankebilleder

Tekstsamling af Walter Benjamin, en af de mest markante tænkere fra 1920'erne, der udfordrede datidens filosofiske og genremæssige normer. For interesserede i europæisk filosofi.

Walter Benjamin (1892-1940) var en tysk-jødisk filosof og litteraturkritiker, der begik selvmord under en flugt fra nazisterne. "Tankebilleder" er oprindeligt skrevet i 1920'erne, og teksterne blev først publiceret enkeltvis i tyske dagblade. Nogle tekster er rejseessays, fx om Marseilles, Weimar og Ibiza. Om Napoli skriver han om byens fattigdom og stærke katolicisme op mod Roms overdådighed. Om Moskva skriver han længere og mere indgående og politisk analyserende og sammenligner med hjembyen Berlin.

Benjamins tekster er stadig friske og levende, og de bevæger sig frit, flugtende med hans tanker og observationer. Benjamin er en grænsegænger i såvel et geografisk som i et intellektuelt landskab, der også genremæssigt overskrider grænsen mellem filosofi, sprog og litteratur. Han betragtede selv tankebillederne som en selvstændig prosaform, der bevæger sig i et bredt emne- og erfaringsfelt, hvor undersøger politiske og kulturelle poler, bl.a. marxismen. Det sker i form af erindrings- og drømmebeskrivelser, rejseskildringer og sprog- og kulturundersøgelser. Et efterord giver en analyse af selve genrebegrebet med referencer og kilder til andre samtidige på et teoretisk niveau.

Walter Benjamin sammenstilles med samtidige tænkere som Theodor Adorno og Ernst Bloch.

Read the full assessment