Books / fiction for children / billedbøger

Tankelæseren Luna


Description


Da Luna låner sin mors magiske tryllestav, opdager hun, at folk ikke altid siger det, de tænker. Billedbog til børn fra 4-7 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2022

By

By

Marianne Agger

d. 23. Sep. 2022

Da Luna låner sin mors magiske tryllestav, opdager hun, at folk ikke altid siger det, de tænker. Billedbog til børn fra 4-7 år.

To billedbøger om pigen Luna. I "Tankelæseren Luna" bliver Luna fornærmet, da en af drengene i skolen siger, at hun har flamingoben. Hvad mener han egentlig med det? Det finder Luna ud af, da hun låner sin mors magiske tryllestav, der gør hende til tankelæser. Pludselig kan hun se, at drengen egentlig prøver at sige, at han godt kan lide hende. "Luna og det magiske viskelæder" handler om, at man nogle gange siger noget, man ville ønske, man ikke havde sagt. Fx da Luna begejstret udbryder "Sha-la-ling!", og de andre piger siger, det er babysnak. Så får Luna travlt med at slette ord med sit magiske viskelæder. Hun driller og forvirrer folk på sin vej, da hun sletter bogstaver i de ord, de siger. Men hvornår er det tid til at lægge viskelæderet fra sig? Forfatter Orit Gidali har ikke udgivet på dansk før, men illustrator Aya Gordon-Noy har lavet Præcis som den skal være.

Det er to finurlige bøger om den charmerende og livlige Luna, der har en masse følelser indeni, som hun skal finde ud af, hvordan hun håndterer. Her er fantasi og magi blandet med hverdagsrealisme i skøn forening, hvor både tekst og tegninger leger med formaterne, hvilket betyder, at både oplæser og publikum må følge godt med.

Bøgerne om Luna ligner ikke mange andre, men de kan minde lidt om Maria Rørbæks serie om Anna, der starter med Bogstavtyven.