Books / nonfiction / bibelfortolkninger

Tankestreger og tænkestykker : udfordringer fra Bibelens kvinder


Description


Om Bibelens kvinder, som ikke bare er fromme eller fraværende, men som også er initiativrige synderinder. De er overraskende menneskelige og har forskellige erfaringer i livet med Gud. Beretningerne tolkes ind i en nutidig sammenhæng.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2009

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 26. Oct. 2009

Bogen vil især appellere til de i forvejen bibelinteressede, men kan bruges bredere.

I.B.L. ser Bibelen som Guds tale til menneskene. Bogen består af 60 tekster, hvori hun funderer over fortællinger fra Bibelen, hvor kvinder spiller en særlig rolle. Her er fortællinger fra både Gamle og Nye Testamente, men med en overvægt af gammeltestamentlige tekster. Midtersiderne prydes af otte fotos af I.B.L.s mosaikker med billeder af motiver fra Bibelen. I.B.L. gør sig i teksterne især overvejelser over, hvad de enkelte fortællinger kan sige vore dages kvinder. Hvordan kan vi bruge dem i den hverdag, der er vores, på en afstand på flere tusinde år? Det er ikke altid, hun når frem til et svar, hun selv finder fyldestgørende, og bogen rummer da også flere spørgsmål end svar. Tonen i bogen er venlig, ligetil og fyldt med glæde over fortællingerne. Teksterne er lette at læse, og man bliver grebet af denne måde at fortælle bibelhistorie på.

Det er I.B.L.s femte bog med et kristent emne. Senest kom Fortællingen om Maria i 2005.

En anden og medrivende vinkel at se Bibelens fortællinger på, som især henvender sig til kvinder.



Information and editions