Books / fiction for children / roman

Tante Fjas får et nyt hjem
Tante Fjas vasker gulv


Description


Tante Fjas ordner sit nye hus. Det skal både males og gøres rent. Men hun finder på skøre og sjove måder at gøre det på sammen med børnene Dan og Ditte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Apr. 2015

By

By

Vibeke Axelsen

d. 9. Apr. 2015

Tante Fjas er på banen igen. Her er fire nye, sjove historier om hende. Fra 6 år med lix fra 5,5 til 5,9.

Fire nye fortællinger om Tante Fjas. I "Tante Fjas får et nyt hjem" har tante Fjas købt en gammel mølle, som hun skal have malet. Hun får også to nye venner: drengen Dan og pigen Ditte. i "Tante Fjas vasker gulv" er det møllens gulv, der skal ordnes - også med børnenes hjælp. I "Tante Fjas prøver hatte" prøver tante Fjas mange, mange hatte, før hun finder den rigtige. I "Tante Fjas i banken" får hun forvirret bankrøverne og får selv sat et hold i nakken på plads. Teksten er skrevet i korte sætninger. Illustrationerne er i tegneseriestil med klare farver. Layoutet er magen til de 17 andre bøger i serien. Ligeledes er omfanget og størrelsen af bøgerne.

Bøgerne ligner helt de foregående i serien. Fans bliver nok glade over genkomsten af den livlige gamle dame med de mange påhit, da tante Fjas-bøgerne egentlig var afsluttet. Men nu skaber hun sig altså et nyt hjem og får nye venner. Bøgerne er let læste, med humor og sødme og sjove pointer. Optimisme, ukuelighed og rummelighed er herlige, bærende elementer.

Af samme forfatter og illustrator findes serien om "Den lille heks", som har den samme tone af liv og skøre indfald.



Information and editions