Books / nonfiction

Tante Grøns have : året rundt i blomsterhaven


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Apr. 2013

By

By

Mette Fersum

d. 10. Apr. 2013

Bogen er til havefolket og især til dem, der har lyst til at læse en slags naturdagbog skrevet af en haveelsker på Mors.

Jytte Justesen kalder sig selv Tante Grøn, og har en have på 1500 kvadratmeter på Mors, som hun selv har opbygget. Netop nu her i april er der travlhed i hendes have, og der er ikke noget så skønt som at være "godt med" og allerhelst være på forkant i haven, skriver hun. Bogen er lavet i samarbejde med Claus Dalby, som har taget de mange smukke billeder til bogen. Det er en havedagbog opdelt i kapitler over hver måned, hvor Tante Grøn starter i januar med at beskrive vintergækken og samtidig fortæller lidt om sine tanker om årets første havevandring. Således fortsæter årets gang med tekst og smukke billeder fra haven. Hun bruger mange smukke ord, og kalder fx 6. maj en tulipanfest og berusende majduft. 3. juli skriver hun om blomsternes dronning, som naturligvis er roserne, 8. august kalder hun augusttørke, 17. september hedder frøhøst, og sådan fortsætter hendes bog helt til årets sidste dag, hvor hun slutter med et digt af Steen Steensen Blicher. Bogen er dejlig at bladre i, og man kan få inspiration hvis man er havemenneske. Dalbys billeder gør, at bogen går op i en højere enhed. http://www.tantegrønshave.dk/.

Bogen minder lidt om Isabellas havedagbog, 2009, men Tante Grøns have har vist sin helt egen stil og personlighed.

En fin havedagbog fra Mors, som en vinterdag kan forføre læseren med smukke billeder og tekst om årets gang rundt i blomsterhaven.