Books / nonfiction

Tantra og kærlighed


Description


Udfra en orientalsk teori om at menneskets udvikling bevæger sig på fem forskellige energiniveauer behandles energilove, parforhold, tantra og fremtiden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2016

By

By

Grethe Lorentzen

d. 28. Sep. 2016

Genudgivelse af to klassikere om bevidsthed(sevolution), energiprocesser, drømmefænomener og meditation. Til opmærksomme læsere af bøger om bevidsthedsudvikling.

Bøgerne handler begge om bevidsthed, ubevidsthed og bevidsthedsudvikling, energiomsætning, bl.a den seksuelle energi, samt vores brug af jordkloden og dens fremtid. Drømmetydning og -teknikker, drømmefænomener samt shakrasymboler og -øvelser har en fremtrædende plads i den ene bog, tantraøvelser (fysiske, æteriske, astrale og mentale) har en fremtrædende plads i den anden. I 1982 oprettede Jens Bertelsen, Vækstcenteret, stærkt optaget af bevidsthed og meditation, som han var, og er. Herfra har han skrevet mange bøger.

Kodeordene for bøgerne er en højere bevidsthed, der hæver sig over egobevidstheden, at vågne af "drømmen", balance i individets brug af energi, og bevidst fælles(skabs)følelse. De har et såvel globalt perspektiv, som fokus på individet. Fokus er på træning af bevidstheden og teknikker og veje hertil for at nå til et højere bevidsthedsniveau. JB er et spændende bekendtskab, men ikke helt nem at gå til. Denne omtale yder hverken JBs facetterede erfaringer eller dybe udforskning retfærdighed. Tidens tand har på ingen måde gnavet i indholdet.

Drømme, chakrasymboler og meditationKvantespring udkom i 1982. "Tantra og kærlighed" udkom 1986 med titlen Kvantespring. Begge har fået nyt forordDrømme, chakrasymboler og meditation udkom i 1982. "Tantra og kærlighed" udkom 1986 med titlen . Begge har fået nyt forord.