Books / fiction for children / roman

Taras talent


Description


Tara har det talent, at hun kan finde forsvundne personer. En dag forsvinder Taras skolekammerat, den lede og selvglade Melody. Uhyggelige billeder af Melody dukker op i Taras hoved, og hun frygter for Melodys skæbne og begynder at lede efter hende. Men også tragiske billeder fra Taras fortid dukker nu op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. July 2014

By

By

Vera Hollerup

d. 10. July 2014

Denne bog henvender sig til læsere fra 12 år og vil interessere både piger og drenge. Den fine forside indikerer overnaturlig mystik og uhygge.

Forfatteren har tidligere fået udgivet Ind i mørket, 2012 for samme aldersgruppe. Foreliggende bog er en overnaturlig/psykologisk ungdomsroman om den unge skoleelev Tara, der har den evne, at hun kan finde forsvundne ting. Denne evne omfatter også forsvundne mennesker. Da en af Taras skolekammerater, den utålelige og selvglade Melody forsvinder, ser det først ud til, at hun er rejst hjem til sin fraskilte og berømte far, men Tara får nogle syner, der indikerer, at der er sket noget slemt med Melody. Tara har stadig et traume fra en tidligere forsvindingssag, hvor hun deltog i opklaringen, og alt gik galt. Bogen er godt skrevet og er neglebidende spændende. Plottet er bygget godt op, og den afsluttende afsløring er højdramatisk og actionfyldt. Bogen har en god "Stephen King-agtig" gyserstemning, men ud over spænding og uhygge er her også plads til både forelskelse og humor. Både Taras og Melodys meget forskellige familieliv er levende beskrevet, og især Taras forhold til sin familie er indlevet og fint skildret.

Er man til snigende spænding og uhygge vil man også få glæde af Eleanor Hawkens spøgelsesgyser Den blå dame, (2014), hvor en 14-årig pige opklarer mordene på nogle unge kostskolepiger, der hjemsøger skolen som genfærd.

Det er en elementært spændende og uhyggeskabende bog med gode skildringer af skole- og familieliv.