Historiens største skibskatastrofe var ikke Titanic, men en række krigssænkninger i Østersøen i 1945. Denne rystende bog beretter om luksuslineren Cap Arcona og fragteren Thielbek 3. maj 45. 8000 Kz-fanger blev bragt ombord angiveligt til evakuering til Sverige, men i virkeligheden mhp. likvidering ved sænkning, da skibene var usødygtige. Ordren nåede dog aldrig at blive udført. Ved skæbnens blodige ironi blev fangerne i stedet dræbt, mens de vinkede til de formodede befriere i de angribende fly. Bogen fortæller både om forhistorien, skæbner og beretninger fra overlevende, de frygtelige forhold om bord samt påfaldende fortielser i historieskrivningen. Det er en vægtig engageret beretning om en rystende forbrydelse, som aldrig må glemmes, og mange med blod på hænderne, som alligevel ustraffet forsatte en indflydelsesrig tilværelse i Tyskland. Da de britiske piloter trods beskydning af overlevende ikke bebrejdes, virker det dog besynderligt på mig, at franskmanden Pierre Clostermann - der som jagerpilot ingen andel havde i sænkningen - så indædt gentaget lægges for had pga. politisk observans og status. Bogen er stedvis unuanceret: al rigdom er odiøs, og Korea-krigen kaldes USA's krig mod Korea. Den er letlæst, fængende og ill. med s/h fotos.