Tatovørens søn

Den lille samling "novelletter" (med forlagets betegnelse) henvender sig til læsere af dansk kortprosa, hvor det fabulerende er i højsædet, og til et publikum, der interesserer sig for bogillustration.

Anne Pedersen (f. 1969) er uddannet på designskolen i Kolding og træder nu frem med en samling korte tekster, der har deres rødder i traditionen fra Villy Sørensen med den falske naivitet og sproglige bevidsthed i en personlig stil. Bogen begynder og slutter med en historie om tatoveringer, i den første har fortællerens berejste kæreste en tatovering fra hver spændende oplevelse på sin krop - og kan så fortælle med udgangspunkt dér; i den sidste udfører en kvindelig tatovør så mange blomstermotiver på sin krop, at hun kan falde i ét med naturen: en botaniker finder hende, fælder en tåre over hendes blomster, så hun kysser ham på panden, men: "Han løftede hånden, for han følte noget, men han så ikke Veronica - han så kun blomster". En anden af samlingens gode historier handler om en sømand, der finder et fiskevand med lutter havfruer, bittesmå, og når man fjerner deres hoved, ligner de sardiner. Men et eksemplar med hoved ender i en dåse, og så ruller skandalen! God og overraskende kortprosa. Hver historie med en af forfatterens karakteristiske tegninger i sort/hvid.

Pedersen kendes bl.a. for sine billedbøger som Find tyven, Snus!, 2007, og hun har modtaget bl.a. Kulturministeriets illustratorpris.

En fin udgivelse i både tekst og billeder, der giver løfter om et lidt skævt og anderledes forfatterskab også for voksne, værd at følge.

Read the full assessment