Tegn til kærlighed

Da trilogien om Jonas Wergeland indbragte Kjærstad Nordisk Råds Litteraturpris forrige år, rykkede han samtidig ind i gruppen af forfattere, som man støder på i løbet af næsten hver eneste udlånsvagt. Dette nye værk er en indtagende historie, det er et eventyr, det er en historie om hverdagsliv, der så pludselig flytter sig op i et andet lag, for det er store ord og høje mål, det hele drejer sig om. De drejer sig om at gøre det umulige, det er i hvert fald Cecilias livsfilosofi; hun er skriftdesigner og stræber efter at skabe den fuldendte skrift. Hun søger også det fuldendte i kærligheden, og det er hendes kærlighedshistorie med Arthur, der er beretningens kerne. Her er det sanserne, der tæller, han spiller cello, bager vidunderlige brød og kan fortælle som i 1001 nats eventyr. Og der er også mange andre historier i historien, barndomsoplevelser hos bedstefaderen, hvis stenhuggerværksted var en tryg base; historier om andre mænd og ikke de mindst de små fabler om hver af alfabetets bogstaver, der er drysset rundt om. Som læser bliver man sat en smule til vægs af de store ord, de store symboler og myter. Men det smukke sprog bærer én igennem, jeg fik samme fornemmelse som hos Iselin Hermann; historien kan have så mange forsiringer, at man lejlighedsvist mister tråden af syne, men så tilgiver man det alligevel, for det hele er fortalt i et sprog så levende, svævende og smukt.

Read the full assessment