Books / nonfiction

Teknik og videnskab som "ideologi"


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2005

By

By

Martin Hjelmborg

d. 26. Oct. 2005

Habermas tiltrådte som professor i filosofi og sociologi i 1964 ved Goethe-universitetet i Frankfurt. Det sted hvor den såkaldte Frankfurterskole opstod i 20'erne. Den rummede filosoffer som bl.a. Marcuse, Erich Fromm, m.fl. Habermas tog deres samfundskritiske tradition op, men med stadig topaktuelle pointer, som disse fem forelæsninger/artikler i bogen viser. De er alle skrevet i 60'erne og inspireret af samfundet på den tid. Den industrielle velfærdsstat kulminerede i disse år, og Habermas mente selv at have fundet opskriften på det konfliktfri samfund, bl.a. ved en videnskabeliggørelse af politikkens områder. Habermas påpeger, hvordan en sådan videnskabeliggørelse bliver en ideologi i sig selv, hvor positivismen (kun det, der kan måles og vejes, eksisterer og er relevant) bliver den grundlægggende tese, som breder sig ind i alle kroge af samfundet, inkl. den enkeltes privatliv. Desuden undergraves selve den demokratiske proces og den legitime uenighed, idet politiske spørgsmål bliver forvandlet til teknologiske løsninger, hævet over enhver diskussion. Dette blev skrevet for 40 år siden og er om muligt endnu mere aktuelt i dag. Sproget er vanskeligt tilgængeligt (tyske, indskudte sætninger oversat til dansk). En del af H.'s værker forefindes på dansk, men emnet her er af helt central vigtighed. Indhold, noter.


Information

d. 10. Nov. 2005

By

By

Rune Lykkeberg

d. 10. Nov. 2005